Hvad er forskellen på løntransparens og lønhemmeligholdelse?

Løntransparens betyder at lønninger er synlige for medarbejdere (enten helt åbne eller via strukturerede lønrammer). Lønhemmeligholdelse betyder at individuelle lønninger holdes fortrolige, og medarbejdere ikke må dele lønoplysninger. Med EU-direktivet bliver visse former for løntransparens lovpligtige fra 2026.

Tvinger EU-direktivet virksomheder til fuld lønåbenhed?

Nej, EU-direktivet kræver ikke at alle lønninger offentliggøres. Det kræver: 1) Lønintervaller i jobopslag, 2) Ret til lønoplysninger for sammenlignelige stillinger på forespørgsel, 3) Rapportering af kønsbestemt lønforskel. Virksomheder kan stadig holde individuelle lønninger fortrolige.

Er løntransparens bedre end hemmelig løn?

Forskning viser at løntransparens typisk reducerer lønforskelle og øger tillid, men kan også øge lønpres. Det afhænger af virksomhedskulturen. Med EU-direktivet bliver en vis grad af transparens obligatorisk, så spørgsmålet bliver snarere 'hvor transparent' end 'om'.

Løntransparens vs. Lønhemmeligholdelse: Den Komplette Sammenligning

Sammenligning: Punkt for punkt

Aspekt	Løntransparens	Hemmeligholdelse
Ligeløn	Reducerer uforklarlige lønforskelle	Forskelle kan vokse ubemærket
Medarbejdertillid	Øger oplevelsen af fairness	Kan skabe mistro og rygter
Rekruttering	Tiltrækker kandidater med klare forventninger	Mere fleksibilitet i forhandlinger
Lønpres	Kan øge samlet lønsum	Holder lønpres nede
Administration	Kræver strukturerede systemer	Mindre formelle krav
EU-compliance 2026	Opfylder direktivets krav	Ikke længere muligt i fuld udstrækning
Bevisbyrde ved tvister	Dokumentation klar	Omvendt bevisbyrde ved EU-direktiv

De 5 niveauer af løntransparens

Løntransparens er ikke binært. Her er de forskellige grader, fra mindst til mest transparent:

Ingen transparens (udgående)

Lønninger er hemmelighed, ingen deling tilladt

Ikke muligt efter EU-direktiv

Strukturel transparens

Lønrammer (pay bands) og kriterier synlige, individuelle lønninger fortrolige

Minimum krav fra EU-direktiv

Gennemsnitsdata

Medarbejdere kan få gennemsnit for sammenlignelige stillinger

Fuldt compliant

Intern åbenhed

Alle medarbejdere kan se alles lønninger internt

Over minimum - kultur-valg

Fuld offentlig transparens

Alle lønninger er offentligt tilgængelige (fx Buffer, Gitlab)

Over minimum - kultur-valg

Anbefaling: De fleste danske virksomheder vil lande på niveau 2-3, som opfylder EU-kravene uden at kræve fuld kulturændring. Vores platform er designet til at understøtte dette niveau.

Hvad kræver EU-direktivet præcis?

Krav (obligatorisk)

Løninterval i alle jobopslag (før ansættelse)
Medarbejderes ret til gennemsnitsløn for sammenlignelig kategori
Forbud mod at spørge til tidligere løn
Rapportering af kønsbestemt lønforskel (250+ ansatte)
Handlingsplan ved forskelle over 5%

Ikke krav (frivilligt)

Offentliggørelse af individuelle lønninger
Intern synlighed af kollegers præcise løn
Publicering af lønskala på website
Fuld åbenhed om bonus og benefits
Deling af løndata med medier

Vores anbefaling

Strukturel transparens med dokumentation

Vi anbefaler de fleste virksomheder at implementere niveau 2-3: Klare lønrammer ogkønsneutrale kriterier som er synlige for medarbejdere, kombineret med evnen til at give gennemsnitsdata på forespørgsel.

Dette opfylder EU-kravene, skaber tillid, men undgår de potentielle ulemper ved fuld offentlighed (øget lønpres, fortabelse af fleksibilitet).

Fordele ved denne tilgang: