Moderskabseffekten:
Naar Born Koster Kvinder 20% i Lon
Dansk forskning viser at kvinder permanent mister op til 20% af deres lon efter forste barn. Forstaa aarsagerne, se data, og laer hvordan lontransparens kan vaere en del af losningen.
Hvad Siger Forskningen?
Tallene er baseret paa dansk og international forskning, inkl. Kobenhavns Universitets landmaerkestudie fra 2018.
Kvinders lon efter forste barn
Kobenhavns Universitet, 2018
Opstaar efter forste barn
Henrik Kleven et al.
For modre vs. kvinder uden born
Danmarks Statistik
Effekten er permanent
NBER Working Paper
Hvad Er Moderskabseffekten?
Moderskabseffekten (paa engelsk: "motherhood penalty") beskriver det veldokumenterede faenomen, at kvinders lon falder markant efter de faar born - mens maends lon forbliver upavirket eller endda stiger (den saakaldte "fatherhood bonus").
Et landmaerkestudie fra Kobenhavns Universitet (Henrik Kleven, Camille Landais og Jakob Egholt Sogaard, 2018) analyserede danske administrative data fra 1980-2013 og fandt:
- Kvinders indkomst falder med ca. 30% umiddelbart efter forste barn
- Efter 10 aar er der stadig et permanent tab paa ca. 20%
- Maends indkomst forbliver praktisk talt upavirket
- Effekten forklarer ca. 80% af det samlede lonngab mellem kon i Danmark
"Born foraarsager ikke bare en midlertidig lonnedgang - effekten er permanent og varer hele karrieren."- Henrik Kleven, Professor i Okonomi, Princeton University
Visualisering af Lonudvikling
Kvinder
Maend
Illustration baseret paa data fra Kleven et al. (2018). Maend oplever ofte en lille lonfordel efter at blive far.
Hvad Forarsager Moderskabseffekten?
Forskningen peger paa flere samvirkende faktorer der tilsammen skaber det permanente lontab.
Kvinder arbejder oftere deltid efter born, mens maends arbejdstid forbliver uaendret eller stiger.
Saerligt udbredt i Danmark med god barselordningSelv kortere barselperioder kan forre karriereudvikling og forfremmelsmuligheder.
Effekten forstserkes ved hvert barnMange kvinder skifter til mere familievenlige - men lavere betalte - brancher efter born.
Ofte usynlig i lonstatistikUbevidst bias mod modre i ansaettelse, forfremelse og lonfastsaettelse.
Svaer at maalel, men veldokumenteretDanmark: Et Paradoks
Danmark har en af verdens bedste barselordninger og hoeje kvindelige erhvervsfrekvens. Alligevel er moderskabseffekten lige saa stor som i andre lande.
Forskerne peger paa at netop den generose barsel kan forstserke effekten: Kvinder tager laengere barsel og arbejder oftere deltid, mens kulturen stadig forventer at maend er de primaere forsorgere.
Danske Nogletal
- 12,9% ukorrigeret lonsforskel mellem kon (2024)
- 52 uger barselsorlov med dagpenge
- 70% af barsel tages af kvinder
- 33,5% af kvinder arbejder deltid vs 15,2% maend
Hvad Kan Goores?
Forskning viser at en kombination af politiske og virksomhedsmaessige tiltag kan reducere moderskabseffekten.
Synliggor lonforskelle og tvinger arbejdsgivere til at dokumentere objektive kriterier for lonfastsaettelse.
Lande med oremaerket faedrebarsel har lavere moderskabseffekt, da begge foraeldre tager karrierepause.
Mulighed for hjemmearbejde og fleksible timer reducerer straf for at prioritere familie.
Klare karriereveje og lønrammer sikrer at forfremmelse baseres paa kompetencer, ikke tilstedevaerelse.
Hvordan Lontransparens Kan Hjaelpe
EUs nye lontransparensdirektiv, der traeder i kraft i Danmark 7. juni 2026, kan vaere et vigtigt vaerktoj i kampen mod moderskabseffekten:
- Synliggor lonforskelle: Virksomheder med 100+ ansatte skal offentliggore londata opdelt paa kon. Dette afslorer systematiske forskelle.
- Krav om objektive kriterier: Lon skal fastsaettes baseret paa dokumenterede, konsneutrale kriterier - ikke antagelser om foraeldre.
- Ret til information: Medarbejdere kan bede om lonoplysninger og sammenligninger - inklusive efter barsel.
- Omvendt bevisbyrde: Ved mistanke om diskrimination skal arbejdsgiver bevise at lonfastsaettelsen var fair.
Ofte Stillede Sporgsmal
Hvor meget koster det kvinder i lon at faa born?
Ifolge forskning fra Kobenhavns Universitet mister kvinder i gennemsnit 20% af deres lon efter at have faet born - en effekt der varer resten af karrieren. Effekten starter umiddelbart efter forste barn og forbliver stabil i op til 10 aar efter.
Hvad er moderskabseffekten (motherhood penalty)?
Moderskabseffekten beskriver den systematiske lonforskel der opstaar mellem kvinder med og uden born, samt mellem kvinder og maend efter de faar born. Effekten skyldes en kombination af karriereafbrydelser, aendret arbejdstid og diskrimination.
Hvordan kan lontransparens reducere moderskabseffekten?
Lontransparens tvinger virksomheder til at dokumentere lonforskelle med objektive kriterier. Dette gor det svaerere at diskriminere mod foraeldre og sikrer at lon fastsaettes baseret paa kompetencer og ansvar - ikke familiestatus.
Kilder
- Kleven, H., Landais, C., & Sogaard, J. E. (2018). Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark. American Economic Journal: Applied Economics.NBER Working Paper
- Kobenhavns Universitet (2018). Det koster kvinder 20 procent paa lonnen at faa born.KU Nyheder
- KVINFO - Danmarks videnscenter for kon, ligestilling og mangfoldighed.kvinfo.dk
- Danmarks Statistik - Ligestillingsstatistik.
Klar Til At Tackle Lonforskelle?
JustParity hjaelper virksomheder med at identificere og lukke lonforskelle - inklusive dem der skyldes moderskabseffekten.